alt alt

Lavazza ambassadør Jesper Koch

Mesterkokken Jesper Koch er et velkendt navn på den danske gastronomiske scene. Han har gennem årene sat sit præg på gastronomien med sit kompromisløse fokus på smag, kvalitet og oplevelser – og så elsker han kaffe af høj kvalitet.

Jesper er på en mission og slutter sig til en lang række af verdenskendte kokke som Ferran Adrià, Ernst Knam og Monica Galetti. Sammen med Lavazza ønsker han at inspirere danskerne til at stille krav til deres kaffe, for kaffe er meget mere end blot endnu en ingrediens. Jesper og Lavazza vil inspirere danskerne til at udforske vore syn på kaffe og ændre kaffens rolle både i hverdagen og i gastronomiens verden.


Kaffen er med os hele dagen

For Jesper er kaffen et vigtigt element i alle dagens smagsoplevelser fra morgen til aften. Fra den gode kop, der starter dagen, over koppen der holder energiniveauet oppe efter en god frokost, til en afsluttende espresso efter en lang arbejdsdag. Det er typisk den sidste smagsoplevelse man som gæst får inden man forlader en restaurant og dertil gør kaffen sig godt i mad:

”Kaffe besidder alle de smage, vi kokke gerne vil fremhæve i en ret. Den har syre, sødme, salt, bitterhed, og faktisk også en lille raffineret smag af umami.” 

alt
alt

Kaffeinspireret gastronomi

For Jesper Koch er kaffe nemlig ikke kun noget, der drikkes – det er en ingrediens fuld af muligheder. Med sin nysgerrighed og kreative tilgang har han udviklet inspirerende opskrifter, hvor kaffe spiller en væsentlig rolle for smagsoplevelsen. Lad dig inspirere af hans opskrifter og oplev hvordan kaffe kan løfte både søde og salte retter.

Stil krav til din kaffe

Jesper Koch og Lavazza mener, at vi skal blive bedre til at stille krav til oplevelsen og kvaliteten og hvordan vi bruger kaffen: Skal morgenkaffen være formalet eller hele bønner? Skal dagens sidste kop kaffe være lys- eller mørkristet? Kan kaffen give mere smag i min madlavning? Der er ingen nemme svar, og det hele afhænger af situationen og selvfølgelig maden, der serveres.

I sit virke som Michelin kok kender Jesper alt til at stille krav til kvaliteten og hvordan man anvender ingredienserne.

”Kaffe har lige så mange anvendelsesmuligheder og historie som fx vin ift. oprindelse, dyrkning, høsten, ristning, syre, smag og tilberedning. Kaffe kan forføre dig på samme måde med sin duft, aroma, noter osv. Så tænk over det næste gang du vil eksperimentere med en sauce til braiseret svinekæber, en remonce til bagværket eller om du brygger kaffe til kaffepausen eller som prikken over i’et på et godt måltid” 

Læs mere om Jespers rejse som kok

Jesper Koch vendte i 2019 hjem til Sønderjylland – en egn med en helt særlig betydning for ham. Her stod han bag etableringen af den Michelin-anerkendte toprestaurant Syttende på Hotel Alsik i Sønderborg, som hurtigt blev et pejlemærke i dansk gastronomi.

Hans vision har altid været, at traditioner og klassisk håndværk skal udgøre fundamentet, hvorfra man kan udfordre og udvikle tidens trends – et aftryk han har sat gennem hele sin karriere.

Jesper Kochs rejse i gastronomien startede på Sorø Storkro, før han i 1995 begyndte på den to-stjernede michelin-restaurant Obauer lidt uden for Salzburg. Siden fulgte ophold på bl.a. trestjernede Auberge de L’Ill i Alsace og to-stjernede Bagatelle i Oslo. I 2000 startede han som køkkenchef på Molskroen, men han vidst godt, at der ville komme en tid, hvor hans eget navn skulle stå på døren.

Som restauratør startede Jesper Koch med etableringen af Restaurant Koch i 2004 sammen med sine brødre Michael og Lasse Koch. Siden fulgte Frøken Koch, Kocherier og Det Glade Vanvid, og i 2016 forlod han de velkørende restauranter.

Jesper Koch er et velkendt navn i Danmark. Han har høstet stor anerkendelse for sit arbejde for gastronomien, bl.a. som Årets Kok i 1999 og 2000 og ikke mindst med hædersbevisningen Kokkenes Kok i 2020. Samtidig har han i mange år været en del af dommerpanelet i den danske udgave af Masterchef, hvilket har medvirket til at gøre ham landskendt.


Lavazza x Jesper Koch mission

Lavazza og Jesper Kochs mission om at få os til at tænke mere over vores kaffe tager udgangspunkt i deres fælles værdier om kaffe: Kvalitet, innovation, passion og dedikation.

Vores kaffeoplevelser skal være af høj kvalitet.

Vi skal turde tænke nyt og innovere de områder, hvor vi kan bruge kaffen.

Vi skal være passionerede omkring vores kaffe og ikke stille os tilfredse med en ’almindelig’ god kop kaffe.

Vi skal dedikere noget af vores tid til at ville servere den bedst mulige kop kaffe.


Kundeservice

Har du brug for hjælp? Se vores ofte stillede spørgsmål eller kontakt os.